Med Designprofil til Modeuge

Amanda Clausen, Aya Al-Haboubi og Paulin Licak har alle design som profil. Derfor var det vigtigt for dem at komme til Modeuge i København i sidste uge.

Nu er de tilbage, fyldt med indtryk, fra messerne i Bellacenter og Forum.

”Det var fantastisk at opleve helheden, stemningen og mulighederne”, fortæller de samstemmende.” Og der var masser af inspiration at hente til egne ting”.

Amanda uddyber:  ”Det var virkelig en bekræftelse på, at det er dét her jeg skal. DET er branchen. Og det kan kun gå for langsomt med at komme i gang.”

De så masser af tøj på de mange stande, og fik også snakket med nogle leverandører, som var på jagt efter danske modevirksomheder som kunde. Pigerne kunne sagtens forestille sig, at de en dag skal sætte deres egne designs i gang hos sådanne leverandører.

Højdepunktet var fredag aften, da de så modeshow på rådhuset. Det var VIA Designs professionsbachelorer, der afholdt show.

”Fantastisk stemning” fortæller Paulina, som på sigt overvejer selv at gå i den retning.

Trin 2 eleverne skal i sidste del af uddannelsen vælge en profil. Det kan være DESIGN, PRODUKTION  eller KONSTRUKTION. Med designprofil har man blandt andet mulighed for at blive ansat som assistent i en designafdeling.

På billedet ses fra venstre Amra Ramcilovic, Amanda Clausen, Aya Al-Haboubi og Paulin Licak.

Vil du læse mere om den Københavnske Modeuge så klik her

Leave a comment

Your email address will not be published.


*