David Bowie på Dokk1

I september måned satte Dokk1 i Aarhus fokus på David Bowie, som døde tidligere på året. En hel måned blev sat af til en helt særlig hyldest. I den forbindelse inviterede man Beklædningshåndværker-elever fra vores Praktikcenter med. I løbet af måneden skulle de, i et arbejdende værksted, midt i Dokk1, opsy nogle af de kostumer Bowie brugte, særligt fra 70’erne. Sideløbende arbejdede en billedkunstner og andre aktører, i universet.

Der var masser af opmærksomhed da de tre elever, Jonas Alm Andersen, Kathleen Dunne og Rana Kakambary, gik i gang med projektet. Især kvinder i 50’erne og 60’erne, som huskede kostumerne og magien, gik på opdagelse i universet.

Projektet er forbi, men nyd billederne her på bloggen. Nogle af billederne er efterfølgende blevet ”pillet lidt ved” af en anden Beklædningshåndværker-elev: Dennis Siggard Jacobsen, i Photoshop.

3 46 912

Leave a comment

Your email address will not be published.


*