Rejsebrev fra Letland

Kia Kristensen har sendt et blogindlæg fra Letland. Hun er i praktik i Spectre, som har hovedsæde i Ikast, men som producerer ude i verden. Kia fortæller:

 

“Jeg er elev hos Spectre A/S; en produktionsvirksomhed og leverandør til kunder som f.eks. Mammut, Gore, Fjällräven, Houdini og Ortovox.

Jeg startede ud med en introduktion af virksomheden på hovedkontoret i Danmark. Der var jeg i halvanden måned, inden jeg blev udstationeret til en af deres fabrikker i Letland, hvor jeg nu har arbejdet i 7 uger. Jeg arbejder primært i udviklingsafdelingen, og skal nu have en masse erfaring i forskellige afdelinger i virksomheden. Næste år flytter jeg til Vietnam, for at arbejde på deres fabrik i omkring et halvt år.

 

Jeg er en heldig beklædningshåndværkerelev:

Jeg har fået tråd kursus ved Coats, lynlås kursus ved YKK og et lynkursus i tekstiler. Derudover har jeg været med på Outdoor messe i Tyskland, hvor jeg har mødt en del af Spectres kunder, og er blevet helt vildt inspireret!

På fabrikken i Letland har jeg hjulpet med produktionen i flere afdelinger, så jeg selv har stået med de forskellige materialer i hænderne, arbejdet med maskinerne og nu har kendskab til processerne.

Outdoor livsstilen, hvor funktionalitet, kvalitet og innovation bliver vægtet højest, er et kæmpe konkurrencefelt – her er Spectre med i fronten. De forskellige målgrupper for Spectres kunder er trekking, vandring, klatring, alpin skiløb, flere former for cykelsport, løb og sportsfiskeri.

Spectre specialiserer sig inden for tre hovedgrupper;

– Next-to-skin

– Insulation

– Weather protection.”

 

Vi håber at høre fra Kia igen, når næste del af hendes praktik i Vietnam er godt i gang 🙂

Hvis du har lyst til at læse mere fra Kias praktikplads, kan du finde Spectres hjemmeside her

 

Hele teamet fra Spectre på outdoor-messe i Tyskland

 

 

1 Comment

  1. jonna lindberg 5. juli 2017 at 12:09

    Hej ‘
    Læse altid de spændende indlæg- dejligt at følge med hvad der sker rundt omkring. Det lyder vildt spændende med praktikpladsen hos Spectra!

Leave a comment

Your email address will not be published.


*