Eksamens-portfolio på grundforløbet

Sofie Tchikai arbejder med eksamensportfolio for tiden. Det gør alle GF2’ere på grundforløbet. Som én af hendes elementer i portfolioen har hun valgt at kombinere genbrugstøj med nogle gamle broderede puder, og lavet to anderledes sweatre.

 

I eksamensportfolioen har eleverne ca en uge til at arbejde med selvvalgte udpluk fra grundforløbet. Ting man er stolt af. Ting man kunne have gjort bedre. Overvejelser omkring metoder og rækkefølger. Alt kan trækkes ind i eksamensportfolioen, og sammen med nederdelsopgaven danner den basis for den eksaminering der afslutter grundforløbet.

 

I denne del af Sofies eksamensportfolio har hun overvejelser fra faget DESIGN (at koble materialerne til noget nyt), fra DOKUMENTATION (tegning af modellerne i illustrator og tekniske tegninger), MATERIALELÆRE (hvordan fungerer to så forskellige materialer sammen?) og MASKINBETJENING (sammensyning af de forskellige materialer). Og tanken om genbrug er også inde over, da klassen tidligere på året har lavet en opgave i samarbejde med Kirkens Korshær

”Jeg kan godt lide tanken om at materialerne bliver genbrugt” fortæller Sofie. ”det er godt at tingene ikke bare bliver smidt ud”

Karryfarvet striktrøje, med karryfarvet korsstingspude monteret på ærmerne.

 

Blå strikcardigen er blevet vendt om. Lommer er lavet af korsstingsbroderier.

 

 

 

På bagsiden kan man se cardiganens oprindelige forkant

Leave a comment

Your email address will not be published.


*