Carolines læreplads i Co’Couture

 

Caroline Stiebitz er i praktik i virksomheden Co’couture i Kolding.

Firmaet er 2 år gammelt, og har allerede valgt at ansætte en beklædningshåndværkerelev. Caroline sidder sammen med designeren og konstruktøren, og arbejder med trends og udvikling af nye styles. Virksomheden laver dametøj til kvinder 35+. Kommercielt tøj i lækre kvaliteter.

 

Hun er med til at lave trendoplæg, og oftest skal det gå stærkt, når man tegner i illustrator.

”Jeg lærte at bruge illustrator på grundforløbet, og havde faktisk også øvet mig lidt inden jeg kom ind på uddannelsen. Men man skal ikke være nervøs for om man kan nok, for man skal nok få lært noget når man er i praktikpladsen. Jeg lærte det rigtigt hurtigt!”

Caroline arbejder meget med trends og inspiration, og har design som profilfag.

”Vi besøger ofte trendstudio hos Dansk Mode og Tekstil i Herning (et fashion-bibliotek for medlemmer, red.).Vi kigger bånd, detaljer, billeder fra catwalks etc.”

Caroline har også kontakt med leverandører ude i verden, mest i østen, men også i Europa. Det kræver at hun følger med og har kendskab til de tekniske fakta.

”Hvis jeg fx sidder med en trøje og skal tegne og beskrive, kræver det at jeg har kendskab til om den og den stikning kan lade sig gøre, osv. Vi sidder på kontoret og kan noget forskelligt, og hjælper hinanden.”

 

”Det vigtigste jeg har lært? Hmm… Kommunikation er meget vigtigt, og det går sindssygt stærkt. Og jeg har lært at jeg har et kæmpe ansvar, for det jeg arbejder med. Man får et godt indblik i branchen, og det er vigtigt at tage ansvar for både sine ting og for sig selv.

Og så er det vigtigt at man kan sætte sig ind i et brand. Det er godt at kunne!”

 

Først Praktikcenter, så ordinær praktik

Caroline nåede at være i Praktikcentret i sin kvoteplads i ½ år, inden hun kom i praktik i Co’Couture.

Hun søgte mange elevpladser. ”Nogle gange fik jeg afslag, andre gange var den der næsten, – men blev så alligevel et afslag. Men jeg har aldrig været i tvivl om, at det her er min vej! Og uanset om man er i Praktikcenter eller ordinær praktik: Hvis man har engagement, så får man en masse tilbage i form af tillid!”

Caroline er færdiguddannet i slutningen af 2018. Hun vil gerne kunne blive i virksomheden begefter, og håber at chancen byder sig. Efter et par år kunne hun godt tænke sig at læse noget diplom ved siden af at arbejde.

 

har du lyst til at læse mere om Carolines læreplads kan du trykke her

Leave a comment

Your email address will not be published.


*